5. Går gamle mennesker i barndom?

skrevet og indtalt af Jette Arp

Læs, lyt, hør en historie fra en af øerne i

Det sydfynske Ø-hav – fra Drejø

𝐌𝐢𝐤𝐫𝐨-𝐀𝐥𝐟𝐞𝐥𝐢𝐧𝐞 “𝐂𝐎𝐑𝐎𝐍𝐀” 𝐧𝐫. 5

Går gamle mennesker i barndom?

– Har I hørt det?

– Hva´ for noget?

– Der må ikke komme nogen herover i påsken, og du, Alfeline kan ikke komme i skole igen før efter påske – og da kun måske.

– Så kommer der slet ingen legekammerater herover i påsken.

Alfeline så helt fortvivlet ud.

– Nej, det gør der åbenbart ikke. I må nøjes med os to gamle. Farfar så mærkeligt nok helt fornøjet ud.

Men derfor kan vi jo godt gøre vores påsketræ færdigt. I dag skal vi male trææggene. Det bliver så flot, og så kan vi jo fotografere det og lægge billeder ud på farmors sidste påhit.

– På facebook, ikke? Og så ser Karoline det!

– Og Benjamin. Nu blandede Brumme sig også. Han hoppede rundt af bare glæde, for ham havde han leget så godt med i sommer.

– Og Karla og Ella Sia…

– Og Elses børnebørn i Grønland

– Ja, dem alle sammen fra i sommer.

Men hvordan skulle det nu gå med den årlige

strandrensning langfredag. Det plejede jo at være så hyggeligt at gå ud i hold og så komme tilbage og se, hvem der havde samlet mest skrald, for ikke at tale om kage og saft bagefter.

– Men VI kan da rense stranden, når vi alligevel går tur, ikke?

Jo, der var faktisk nok at tage sig til. Og farmor og farfar – ja, de var jo ikke børn, men egentlig så var det ligesom om de var mere barnlige og sjove end sådan almindelige voksne.

Alfeline sad og tænkte lidt…

– Siger man ikke farfar, at gamle mennesker, de går i barndom?

Fortsættelse følger, og vil du vide mere om Alfeline og Brumme, så kig på Alfelines hjemmeside. Der står en masse – også noget om de store alfeline-fortællinger.

 Husk, du kan sende tegninger ind til alfelinedk@gmail.com.