12. Jeg ved en lærkerede?

Drejø-Posten – juni 2021

FØLJETON – mini-alfeline nr 12. : Jeg ved en lærkerede

skrevet af Jette Arp

Det bankede på Ole Pips dør. Lige så stille.
– Hvem var nu det? Så tidligt.
Ole havde endnu ikke fået tøj på. Sad bare der i sin morgenkåbe.
Nu bankede det igen – lidt kraftigere.
Ole gik ud og lukkede op.
– Se Ole, se her, hvad jeg har fundet. Tror du, det er en lærkerede?
Ole kiggede lidt søvndrukkent på reden og Alfeline.

– Sæt dig heromme på bænken. Jeg vil ikke have reden indenfor. Der kan være fuglelopper, forstår du. Jeg kommer om et lille øjeblik.
Og så måtte Alfeline fortælle, hvor hun havde fundet reden.
– Ude på engen – midt i noget strandkål. Åh Ole, du ved alting. Hva ́ tror du, det er?
– Tja… reden har ikke ler i bunden. Lad mig nu se… så kan det ikke være en drosselrede, men det må være en rede til en sangfugl.
Prøv og mærk, hvor blød den er. Det er nok den fåreuld, der gør det.
– Når vi strigler Mufti, så lægger vi alle hårene ud i haven, så fuglene kan bygge rede af dem. Det er lidt det samme, ikke?
– Jo, det er en god ide, men se nu her. Det der er græs og ålegræs… og så er der også fjer.
– Ja, og nogle hvide bånd. Hva ́ tror du det er?
Åh, jeg ved det godt. De der fugleskræmsler, som Leif sætter op. Tror du ikke, det er derfra? Det ser næsten ud, som om de har pyntet reden.
– Ja, det er et helt kunstværk.
– Det, du sagde om fuglelopper, det har jeg en historie om.

Og så fortalte Alfeline om sin tante og onkel, der havde en hytte på fjeldet i Norge. På hytten hang der fuglekasser på væggen ind til soveværelset. Men så begyndte det at klø så forfærdeligt på Alfelines tante.

Og ved du hvad? Det var fuglelopper, der var kommet ind i huset fra redekasserne. Og så blev hun så hidsig, at hun smed sin madras ud – og redekasserne blev taget ned og anbragt i nogle træer væk fra huset, og nu kan de se de sødeste dompapper fra deres vinduer.

– Men forsvandt lopperne så?
– Ja da, men de var nødt til at købe nye madrasser, så det var nogle dyre fuglelopper.

– Hør Alfeline, tror, du ikke vi skulle gå en lille tur ned til fugletårnet.
– Vil du virkelig det? Det vil jeg bare så gerne, og jeg har fået en kikkert til jul. Den henter jeg lige. Lidt efter gik Ole Pip og Alfeline hånd i hånd.

Og Alfeline hørte om, hvordan det gik til, da Robert og Ole Pip ville sætte en redekasse op i en høj mast. En kasse til selveste tårnfalken. De havde lagt kassen på marken, mens de gjorde klar, men så pludselig var den væk. Hvem kunne have taget den? Det kunne Alfeline ikke gætte, men alligevel…

– Var der køer ude på marken?
– Ja, det var der. Og vil du tro, det var køerne, der havde leget med kassen.
– Men køer er også så nysgerrige. Har du ikke lagt mærke til det, Ole?

(Fortsættelse følger i næste nr.)

Jette Arp

I den næste alfeline nr. 16 er Alfeline også på tur med Ole Pip. Udkommer til sommer.