14. Hvad mon træet skal hedde?

skrevet og indtalt af Jette Arp

Læs, lyt, hør en historie fra en af øerne i
Det sydfynske Ø-hav – fra Drejø
𝐌𝐢𝐤𝐫𝐨-𝐀𝐥𝐟𝐞𝐥𝐢𝐧𝐞 “𝐂𝐎𝐑𝐎𝐍𝐀” 𝐧𝐫. 14

Hvad mon træet skal hedde?

– Tror du, vi når det hele, farmor?

Alfeline så meget bekymret ud.

Men farmor var nu ikke så bekymret, for det var jo først i morgen eftermiddag, at Alfelines og Brummes mor og far kom hjem. Og maden – den havde hun lavet i forvejen, og huset, som de skulle bo i, var også færdigmalet og rengjort. Og jo, farmor havde nået at sy tøj til alle bamserne, der også sad og ventede i vinduet derhenne.

– Kan du ikke lige finde lys frem til i morgen aften. Rigtig mange lys – og stagerne – 4. maj-stagerne. De ligger i nederste skuffe ude i bryggerset.

Lidt efter sad Alfeline og farfar og satte lys i stagerne, for de skulle jo også være klar.

– Og så skal vi ud og grave et stort hul her foran huset.

– Hvad skal vi bruge det til? Brumme stod klar med sin lille skovl.

– Det får du se i morgen. Farfar smålo. Men først må vi alle tre ud og grave – også Mufti.

Og alle fire gravede de – et kæmpehul.

Næste dag var den 4. maj. Flaget var hejst. Eftermiddagsfærgen kom snart. De havde alle fire taget deres fineste tøj på – og der stod de så og viftede med blomster og flag, da Højestene sejlede ind. Alfeline og Brumme hoppede og dansede, mens farmor og farfar bare stod  og græd helt stille.

– Ja, men hvorfor græder I?

– Af bare glæde, lød svaret. Det gør gamle mennesker ofte, for bag glæden ligger så megen sorg og bekymring.

Det forstod Alfeline ikke rigtigt, men det var også lige meget, for nu kom de gående… og så løb børnene alt, hvad de kunne og kastede sig om halsen på mor og far – og lige pludselig græd de alle sammen – af bare glæde over, at mor og far var kommet hjem efter to måneder i USA, og far kunne se, ikke så godt, men alligevel.

Efter lagkagespisningen gik de alle sammen ud i haven til det store hul, og se, der kom pludselig AB – købmanden – kørende, og så stod hun der og sagde velkommen til Drejø, og her er så det lille kastanjetræ. Det var lige før, Alfeline havde kastet sig om halsen også på AB, men hun huskede i sidste øjeblik på de to meters afstand, så hun nøjedes med at sende fingerkys og luft-krammere.

Farfar var helt højtidelig, da han stod ved siden af det nyplantede træ, som de alle havde hjulpet med at plante.

– En helt særlig dag er det i dag – 4. maj 2020. 75 år siden, at Danmark blev befriet.

Og nu planter vi et lille kastanjetræ, som skal vokse sig stort og flot med hvide lys om foråret og om efteråret kastanjer  så brune og blanke som dine øjne lille Brumme.

Men hvad skal vi kalde dette her træ, synes I?

Alle råbte de et navn…Hvem der råbte hvad kunne de slet ikke huske bagefter, for alle navnene passede jo…

Befrielses-træet – Corona-træet  – Genforenings-træet – Lys-træet.

 Da det blev mørkt, tændte de lys i alle vinduerne i huset, og sammen gik de ud og så på det lille oplyste hus i mørket. Træet havde Alfeline også sat et lys på med en lyseholder fra juletræs-kassen.

– Tror I ikke, at det skal hedde LYS-TRÆET?

Fortsættelse følger, og vil du vide mere om Alfeline og Brumme, så kig på Alfelines hjemmeside. Der står en masse – også noget om de store alfeline-fortællinger.

 Husk, du kan sende tegninger ind til post@alfeline.dk