1. Mon små hundehvalpe også kan smittes?

skrevet og indtalt af Jette Arp


Læs, lyt, hør en historie fra en af øerne i
Det sydfynske Ø-hav – fra Drejø
𝐌𝐢𝐤𝐫𝐨-𝐀𝐥𝐟𝐞𝐥𝐢𝐧𝐞 “𝐂𝐎𝐑𝐎𝐍𝐀” 𝐧𝐫. 1
Mon små hundehvalpe også kan smittes?

– Hva ́ er der med dig, Alfeline? Farmor så undersøgende på hende. Du er da vel ikke blevet syg?

– Syg? Nej da. Jeg sidder bare og tænker på, om vi kan blive her hos Jer.

– Ja, men hvorfor dog ikke det? DET har vi jo aftalt, at I skal. Der er jo ikke nogen andre steder, I kan være end her på Drejø, mens mor og far er i USA.

– Nej, men de siger jo selv i TV, at børnebørn ikke må være hos deres bedsteforældre, for så kan de smitte dem, og så dør de, og jeg vil ikke ha ́, at I dør. Nu lød Alfeline næsten, som om hun var ved at tude.

– Du skal se, sådan noget gammelt ukrudt som farfar og mig – vi forgår ikke så let. Og desuden så har vi jo Jer, vi skal passe på!

– Ja, men…

– Ikke noget jamen.. Vi passer godt på hinanden her og holder os hjemme hos os selv, og når I går ud på øen, så holder I bare rigtig god afstand, og så går det nok det hele. Men ikke noget med kram eller knus, vel?

– Men må vi så godt gå en tur?

– Ja, jeg tænkte, vi skulle gå hen og se til Sørens hvalpe.

– Åh, ja – Sørens bitte små bomuldshvalpe. De er bare så nut- tekære. Men hva ́ med hvalpene? Kan de ikke også blive smittet?

Nu kom farfar buldrende ind ad døren.
– Hva ́ er det, I siger? Smitte hvalpe? Nej, hunde kan vi ikke smitte, vel Mufti?
Mufti gøede af fuld hals, for nu skulle der vist ske noget sjovt.

– Kom nu med ud. Coronaen kan ikke lide frisk luft, og i dag er det slet ikke så koldt.

Og så gik de alle fire over til Christoffer Mortensens gård, hvor de traf Søren ude ved hønsene.
Jo, de måtte godt se hundene, men kun på afstand!
– Men det varer ikke så længe, så kommer hvalpene ud og lege, når det er rigtig godt vejr, og så skal I nok få lov at hol- de dem.

Alfeline og Brumme så henrykte på hinanden.
Det var nu alligevel lidt koldt, så de skyndte sig hjem igen, og lige pludselig stod de nærmest på hovedet ned i farmors gamle kiste, der var fyldt med alle mulige stoffer og garn – mest fra gamle dage. Det var vist arvesager.

– Kan vi ikke sy noget spændende, farmor?

– Jo, jeg havde faktisk tænkt mig, at vi skulle i gang med at sy – og strikke og måske også hækle. Nu hvor du ikke kan komme i skole, kunne jeg jo lære dig lidt gammeldags hånd- arbejde.

Brumme stod og kiggede på med sin bamse i hånden. – Min bamsebjørn ønsker sig et varmt halstørklæde.

Det tror jeg sagtens, Alfeline kan strikke. Men jeg tror, du er lidt for lille til at strikke Brumme. Ved du hvad… trænger han ikke til nogle gode sko, den bamsebjørn? Og farmor hev noget skind op af kisten. Mon ikke farfar og dig kan klippe og lime lidt eller måske bruge en klipsemaskine, og så kan bamse få nye sko.

Brumme var fyr og flamme.
– Kom farfar… vi to går ud i dit værksted.

Alfeline havde allerede fundet noget garn, der lå nede i bun- den af kisten – dejlig tykt rødt garn – og grove strikkepinde. Farmor slog 10 masker op, og så.. Ind i masken og slå om garnet…

Åh, hun blev helt svedt!
Men så strikkede farmor en pind, og den næste tog Alfeline, og så farmor igen, og da farfar og Brumme kom ind med fine nye sko til Bamse, var de næsten færdige, for farmor havde skyndt sig at strikke mange flere pinde end Alfeline.
Bamse fik sko og halstørklæde på, og så måtte de jo lige ud og lufte ham.
– Imens laver jeg kakao
– og skal vi så ikke også bage vafler?

Fortsættelse følger, og vil I vide mere om Alfeline og Brumme, så kig på Alfelines hjemmeside. Der står en masse – også noget om de rigtig store alfeline-fortællinger.

Send en tegning til os, der handler om denne ø-mini-for- tælling.
Vi viser din tegning på Alfelines hjemmeside og til påske vælger vi én af tegningerne ud, og vinderen får tilsendt en gratis Alfeline nr. 13.

Send din tegning til post@alfeline.dk