28. Man kan, hvad man vil?

Drejø-Posten – september 2023

FØLJETON – mini-alfeline nr 28. : Man kan, hvad man vil?
skrevet af Jette Arp

Alfeline skynder sig hjem fra skole, for mor er hjemme i dag, og hun har overraskende nok bagt boller og lavet kakao – akkurat lige som farmor plejede at gøre, når Alfeline kom hjem fra skolen i Svendborg.

Det var en sommermorgen…. Festival-kvartetten med Jonas på cello, Caroline på bratsch, Giuly på violin og Freja på obo

– Hvor var det ærgerligt, at far og dig ikke havde ferie, dengang vi sang morgensang på Drejø. Se lige her!
Og Alfeline viste mor de billeder, hun havde taget søndag d. 9. juli, da nogle af de unge musikere fra Musikkonservatoriet i København holdt Musikfestival på Drejø.

– Og vi bare sang og sang – den ene morgensang efter den anden, og vi kunne slet ikke holde op. Og Caroline lovede, at næste år skulle vi også synge morgensang, for de kommer nemlig igen … nogle af dem. I hvert fald Caroline, for det er hende, der har fundet på, at der skulle være musikdage på Drejø.

– Ja, hun er en dejlig pige, der både kan spille og organisere. Men jeg har hørt, at næste år skal det være i Præstegårdens forhave, hvis det er godt vejr.

– Ja, sådan at alle dem, der kommer fra færgen kan se os – og måske også synge lidt med, ikke? Men se lige her…Her er kvartetten…

– ”Drejø er det bedste sted i verden!”
Sådan sagde Caroline, da hun takkede publikum, da festivalen sluttede. Og det er lige det, jeg plejer at sige. Og hun er også barnebarn af øen ligesom mig. Men mor, er det ikke fantastisk, at Caroline står og siger det til hele kirken? Så er det ikke bare mig, der synes det.

 

– Nej, du har virkelig fået en medsammensvoren. Og jeg kan så godt lide hendes smil. Se engang, det går helt op i øjnene. Men jeg gad nu vide, hvad du finder på, når du er 23?

– Ja, det ved jeg heller ikke endnu, men det bliver nok ikke mig, der står og spiller nede i kirken, for farfar siger jo, at jeg er helt tonedøv. Men min lærer siger, at man kan, hvad man vil. Det tror jeg altså ikke på.

– Det gør jeg heller ikke! Men for at nå så langt, som Caroline og alle de andre unge musikere er nået, så skal der vilje til. Øve, øve og atter øve – og så talentet. Du kommer ikke langt uden det. Men selv om du ikke er noget musiktalent, synes jeg da, du skal lære at spille et instrument, for du får en helt anden måde at forstå musik på, når du selv kan lidt.

– Jeg vil så gerne spille klaver!

– Flot, det finder vi da ud af, men hvis nogen kommer til at spille nede i kirken, så bliver det da vores lille Brumme. Efter han har mødt trompetisterne, er han blevet endnu mere vild med at spille.

– Se her, mor. Jeg fik et billede af to små drenge, der var helt opslugt af festkoncerten i kirken.

Brumme sad selvfølgelig helt oppe foran!

Fortsættelse følger i næste nummer

Jette Arp

PS Salgsvognen er rykket indenfor, men der kan naturligvis stadigvæk købes alfeliner, Ø-spil og malebog. Står man og mangler en lille gave fra øen, så …ja, så er EDITH klar til at hjælpe. Tlf.: 21459690.