– Hej far!

Alfeline kom stormende ind og kastede sig om halsen på sin far, der sad ude i køkkenet ved spisebordet med en hel stak aviser foran sig.

– Sch… mor sover.

– Stadigvæk? Men hun plejer da at være vågen nu.

– Vi har snakket, forstår du.

– Om hvad?

Alfelines nysgerrighed var vakt. Hvorfor lå alle de aviser her på bordet – det flød jo med huse – til salg stod der vist. S A L G stavede hun for sig selv.

– Vi skal vel ikke til at sælge vores hus? Nu blev hendes kinder helt våde, men det kunne far nok slet ikke se. Hun vendte alligevel  ansigtet bort.

– Nej, det tror jeg ikke – ikke lige nu i hvert fald. Men kom du nu med ind og male lidt sammen med mig. Kunne du ikke male et billede til farmor og farfar – en julegave?

Den var Alfeline med på – og hun og far snakkede også altid så godt, når de stod og malede. Hun ville male et billede nede fra Bækskilde-stranden  – og Sigge skulle også med på billedet. Mon han også kom over til Lucia og julespisningen?

– Farmor og farfar kommer til Århus og henter os – også Trut. Jeg glæder mig sådan!

– Det lyder da rigtig fint, og når det bliver juleaften, så har mor fri, og så kører vi fire selv.

– Ja, mor kører, ikke?

Alfelines far svarede ikke, sukkede bare tungt. Hans syn var reddet – i første omgang, men det gik ikke fremad. Hvordan skulle de klare det hele? Men nej. Børnene måtte ikke bekymre sig.

fortsættelse følger i næste nummer af Drejø-Posten