4. Nu er 1. vers af Corona-sangen færdigt…

skrevet og indtalt af Jette Arp

Læs, lyt, hør en historie fra en af øerne i

Det sydfynske Ø-hav – fra Drejø

𝐌𝐢𝐤𝐫𝐨-𝐀𝐥𝐟𝐞𝐥𝐢𝐧𝐞 “𝐂𝐎𝐑𝐎𝐍𝐀” 𝐧𝐫. 4

Nu er 1. vers af Corona-sangen færdigt…

– Skal jeg ikke lige hjælpe dig?

Alfeline stillede sig bag farmor og kiggede ned på hendes uundværlige blok, for hende farmor hun skrev jo alt ned.

– Hold nu afstand, lille du. Sæt dig her overfor og hør så…

Jeg har lavet lidt om på den sang, jeg var i gang med –

Corona virus den er slem

for vi får ikke noget klem

og heller ikke kram og knus

…og hva´så? Farmor så op på Alfeline?

– Noget med lus, røg det ud af Alfeline. Det rimer da på knus.

– Du siger noget. Og farmor forsøgte igen…
 Corona virus den er slem

for vi får ikke noget klem

og heller ikke kram og knus

selv om vi ik´ har nogen lus

 Sådan!

– Ja, sådan fortsatte Alfeline. Farfar, kan du ikke lige tage trompeten, og så går vi hen til købmanden og synger for alle dem, der skal handle, og jeg tager både min 2-metergren med og stopskiltet.

Og som sagt, så gjort.

Inden længe stod de der og sang, og trompetens toner kaldte folk til købmanden – ikke over 10! Men det var hyggeligt at se hinanden, og Alfelines stopskilt skulle nok sørge for, at de holdt afstand og kun gik 2 ind i butikken ad gangen.

Og sende fingerkys kunne man da!

Og forårssolen skinnede – jo, det blev en dejlig dag.

Fortsættelse følger, og vil du vide mere om Alfeline og Brumme, så kig på Alfelines hjemmeside. Der står en masse – også noget om de store alfeline-fortællinger.

 Og MÅSKE kan du digte videre på sangen (Mel. Mariehønen Evigglad) og sende dit forslag ind til alfelinedk@gmail.com. Også meget gerne en tegning.