skrevet og indtalt af Jette Arp
Læs, lyt, hør en historie fra en af øerne i
Det sydfynske Ø-hav – fra Drejø
𝐌𝐢𝐤𝐫𝐨-𝐀𝐥𝐟𝐞𝐥𝐢𝐧𝐞 “𝐂𝐎𝐑𝐎𝐍𝐀” 𝐧𝐫. 12
Hvad gamle bamser også kan bruges til! 2 afsnit
– Hvad er der med dig, lille Fine? Du er så stille.
– Hun er ked af det, kom det fra Brumme.
Nu begyndte Alfeline at græde. Hun for op på farfars skød og gemte sit ansigt ind mod hans skulder.
– Så, så, du lille. Farfar sad og knugede hende ind til sig.
Og så hulkede Alfeline, samtidig med at hun forsøgte at sige noget…
– Det er bare det, at jeg glæder mig sådan – hulk – til at mor og far kommer hjem – hulk, hulk, og til, at jeg skal i skole igen, men så bliver jeg alligevel så ked af det. Og så hulkede hun endnu højere, så højt, at farmor kom farende ind ude fra køkkenet.
Men farfar lagde en finger for munden som tegn til farmor, at hun ikke skulle sige noget.
– Ja, lille Fine, hvad er det så, at du er så ked af, når du nu ellers er så glad? Farfar tog hendes ansigt mellem sine hænder og tørrede tårerne væk med sit store hvide nystrøgne lommetørklæde, for sådan et havde farfar nemlig altid i lommen.
Det duftede så godt, syntes Alfeline, af farfar!
Og lige pludselig sprang hun ned fra farfars skød og stod foran ham og fægtede med både arme og ben, sådan som hun altid gjorde, når hun havde fået en ny idé.
– Farfar – må jeg godt få det lommetørklæde?
– Ja, det må du da. Jeg har jo mange flere inde i skuffen. Men hvad skal du bruge det til andet end at pudse næse i og tørre tårer væk? Farfar så spændt på Alfeline, og det gjorde Brumme og farmor også. Og Brumme tænkte: Hva´ mon hun nu har fundet på?
– Jo, det er jo sådan… jeg er jo meget ked af det, fordi jeg snart ikke må sidde på skødet af Jer og kramme Jer og ligge i sengen hos Jer – når først jeg er kommet i skole. Hendes stemme knækkede over igen.
– Ikke tude mere. Brumme trak hende i ærmet.
– Nej,det gør jeg heller ikke, for jeg har fået en idé. Nu skal I bare høre.
Og så lagde Alfeline hovedet lidt på skrå…
Vi tager to af de gamle bamser – den ene skal være bamse-farfar og den anden bamse-farmor, og når vi så savner Jer, ja, så giver vi bamserne et ordentligt kram, og de skal også være med os i seng, og vi kan tage dem med på tur, og så tror jeg, at det er lidt ligesom I alligevel er sammen med os. MEN – og nu så hun meget bestemt ud.
MEN – bamserne er altså nødt til at have noget på, som dufter af Jer.
– Jaa, råbte Brumme. Farmor skal sy tøj til dem af noget af Jeres tøj.
Og mon ikke farmor syede et mundbind af lommetørklædet til bamse-farfar, og til sin egen farmor-bamse, ja, hvad mon hun da syede??
Du kan jo prøve at gætte!
Fortsættelse følger, og vil du vide mere om Alfeline og Brumme, så kig på Alfelines hjemmeside. Der står en masse – også noget om de store alfeline-fortællinger.
Husk, du kan sende tegninger ind til alfelinedk@gmail.com