6. Man har vel set fjernsyn

– Kom nu, Brumme og Sigge!
Alfeline vendte sig og forsikrede sig om, at hendes lille demonstrationstog nu gik med den korrekte afstand og plakaterne højt i vejret.
– Og så råber vi! Kom så!
Og de tre demonstranter råbte så højt, de kunne:

Vi vil ha ́ klovne-dage, ja, vi vil
Vi vil ha ́ klovne-dage, ja, vi vil

Det var et råb, der var godt at marchere til, og Alfeline førte an. Så kom Brumme og bagerst gik store Sigge.
Der var vist ikke rigtig nogen, der hørte dem. De måtte råbe endnu højere. Det gjorde de nemlig også i fjernsynet.

Men se, om nu ikke farmor kom styrtende ud på vejen. Hendes høje, tynde skikkelse så ligefrem truende ud.
– Stop det der! Alfeline, hvad har du nu fundet på? Kom herhen alle tre. Ind i haven med Jer. Og farmor så sig nervøst om. Bare der nu ikke var nogen, der havde hørt dem. Det var nu ikke sådan at have Alfeline boende herovre hele året rundt. Efterhånden følte den lille dame sig næsten alt for godt hjemme.

– Sæt Jer, kommanderede farmor.
Sig mig en gang. Har I ikke forstået, hvorfor der ikke bliver holdt klovnedage i år.
– Pga coronaen, nærmest hviskede Sigge, der var helt flov, men Alfeline kunne jo få ham med til alt.
– Men der er da meget mere corona i København, og de går da mange flere i demonstration, og vi har oven i købet taget mundbind på.
– Alfeline! Farmor så hvast på hende. Du skal da ikke gå i demonstration imod noget, som du godt ved ikke kan lade sig gøre, vel? Og det forstår du godt, ikke?
– Jo, jo. Det er vist noget med, at vi kommer til at være for tæt sammen, og når vi så bor hos vores bedsteforældre, så – hvis der nu er nogen, der er smittet – så kan vi smitte jer…
– Netop, og de fleste af os bedsteforældre på Drejø er for gamle og syge, så vi må ikke få corona. Det ved du jo godt, min pige.
– Nåh ja, men det var så sjovt at prøve at demonstrere.
Men se lige der, farmor, der kommer Johannes med sin nye traktor.

Og lige pludselig var Alfeline bare væk. Farmor sukkede…
– Ved I hvad, nu lader vi hende løbe, og så drikker vi saft og spiser kage, ikke?

Åh, farmor var nu alligevel meget sød, selv om hun kunne blive noget så gal, syntes Brumme og Sigge.
Lidt efter kom Alfeline spænende ind i haven.

– Nu skal I bare høre. Johannes har jo købt Kolonien, og jeg prøver at få ham til at kalde den ”Det gamle Badehotel”. Og så har jeg spurgt ham, om han ikke godt vil lære os at danse folkedans næste år, når der bliver klovnedage igen, for Johannes er nemlig bare så god til at danse, og nu har han en stor sal, hvor vi kan danse. Og ved I hvad?

Han har sagt JA!
Og så grinede han sådan og spurgte, om jeg da ikke også skulle ind i Bestyrelsen, for jeg havde så mange gode ideer.
Og det er måske ikke nogen dårlig idé, vel farmor?
Nu lå farmor hjerteligt.
– Jeg tror altså lille Fine, at Johannes laver sjov med dig.
– Med mig? Alfeline så måbende på farmor. (Fortsættelse følger) Jette Arp

Alfeline ønsker hermed Johannes til lykke med købet af Kolonien.
I alfeline nr. 13+14 ”Med forklæde og fane”, søger Alfeline en køber, der vil tilbageføre Kolonien til det gamle Badehotel. Læs selv om Badehotellet/kolonien – – og ikke mindst om 5. maj!

Maries beretning om 5. maj

Det var umådelig vigtigt for Marie, at beretningen om den første 5. maj fremstod autentisk, samtidig med at den blev fortalt ind i en nutidig sammenhæng.

Derfor havde vi inden udgivelsen af fortællingen både indgående og dybe samtaler om denne barndomsoplevelse, der synes ætset ind i Marie.
Lykkeligvis nåede Marie inden sin død at se sin beretning på tryk – og derudover at have den glæde at se den illustreret af familiens børnebørn.

Æret være Maries minde